Genåbning af ro-aktiviteter

25. april 2020 15:01 , af Birgitte Busk (KI)

Åbning af ro-aktiviteter på særlige betingelser

DIF og DGI har åbnet for udendørs aktivitet under særlige betingelser:

  • At man ikke må samles flere end 10 personer.
  • At man skal holde en afstand på 2 meter til andre personer.
  • At man er særlig opmærksom på håndhygiejne.
  • At host eller nys sker i albuen.
  • At man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som fx feber, hoste, muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer.
  • I forbindelse med brug af rekvisitter (både, årer og redningsveste), skal der være særlig opmærksomhed på rengøring efter brug.
  • Klubhuse og fælles omklædnings-, toilet- og badefaciliteter er stadig ikke tilgængelige. 

Kravet om 2 meters afstand kan ikke overholdes i en robåd, men DFfR skønner, at roning kan anbefales i mindre både og på faste hold.
 
Vejle Kommune har givet tilladelse til adgang til bådhal og værksted for max tre personer ad gangen. Adgang til første sal og omklædningsrum er fortsat lukket.
 
Ud fra ovenstående retningslinjer åbner vi for roning på land og på vand under særlige betingelser. Vejledningen ophænges også i bådhallen.

Roning på vand
Vi åbner for roning i følgende bådtyper: 

  • 1-er gig og singlesculler
  • 2-er gig
  • 3-er gig
  • Dobbeltcoastal
  • 2-åres inrigger

Roning foregår på faste bådhold af tre personer, som man føler sig tryg ved. Når man har sat et fast bådhold, kan man ikke skifte makkere.

  • Alle hold skal registreres af bestyrelsen.
  • Alle roture SKAL registreres på aktivitetskalenderen.
  • Der må gå ét bådhold ud ad gangen – hvert kvarter.
  • Efter roning afvaskes båd og årer grundigt i opvaskemiddel, se evt. denne instruktion.
  • Veste aftørres med sæbeklud

HUSK: Aldrig mere end tre personer i bådhallen ad gangen.
TIPS: Medbring evt. spritservietter til afspritning af årer ved skift.

Roere, der ikke har nået at tage svømmeprøven i år, må ro, hvis de har svømmet 600 meter sidste år.
 
Der er indkøbt opvaskemiddel og håndsprit, som står i bådhallen.
 
Sådan opretter du et fast rohold.
Beslut dig først og fremmest for, om roning på vandet er noget for dig. Du kommer meget tæt på dine faste romakkere.
 
Hvis du gerne vil ro, så skriv en mail til Nina/Birgit (seniorer) eller Britta/Viggo (mastere) med følgende oplysninger: 

  • Hvem vil du ro med? Måske har du allerede et hold, så melder du det ind. 

Vi hjælper med at sammensætte hold så godt vi kan. Hvis du mangler en makker, har vi også brug for disse oplysninger: 

  • Hvor tit vil du gerne ro?
  • Hvor langt vil du gerne ro?
  • Foretrækker du motions- eller sportsroning?

 Vi gør alt hvad vi kan for, at du kan komme på vandet så hurtigt som muligt. Hvis dit hold er klar, kan I komme på vandet fra i morgen.
 
Roning på land
Vi tilbyder udendørs ergometertræning for 9 personer og en instruktør på forpladsen. Ergometrene opbevares i bådhallen og opstilles på pladsen med min. 2 meters afstand. Også her er der kun adgang for tre personer i bådhallen ad gangen.
 
Vores dygtige instruktører har allerede sagt ja til at oprette hold, så følg med og tilmeld dig på aktivitetskalenderen. I tilfælde af regnvejr aflyses træning.
 
Ergometrene afsprittes grundigt efter brug.
 
Har du spørgsmål og vil du 'mødes' med dine rokammerater?
Vi inviterer til online-medlemsmøde på Zoom i morgen, søndag, kl. 10. Du deltager ved at klikke på dette link: Medlemsmøde.
 
Gå på i god tid, vi sidder klar fra kl. 9.45. Ved tekniske udfordringer, kontakt Birgitte Busk på 21842862.
  
Roskole og nye medlemmer
Roskolen udskydes og afholdes muligvis efter sommerferien. Nye medlemmer, som har deltaget i ergometertræning, må desværre vente med at komme på vandet, til der åbnes yderligere op. De opfordres til at deltage i ergometertræning.

De bedste ro-hilsner
Bestyrelsen