Fjordfestivalen er Vejles årligt tilbagevendende event i fjordbyen. Her udnytter vi alle fjordens muligheder og ikke mindst den nye bydel, der er blomstret op ved lystbådehavnen. Vejle Fjordfestival er arrangeret af Vejle Kommune i et tæt samarbejde med blandt andet de maritime foreninger og byens kulturinstitutioner og tiltrækker op mod 15.000 gæster fra nær og fjern til vores smukke fjord. Vejle Roklub er selvfølgelig med, når også alle andre foreninger og aktører på Vejle Havn deltager.
Så vi håber, at I vil være med til at hjælpe klubben igen i år. Sidste år samlede vi ca 5.000 kr. ind.
Vi får samme setup som sidste år: Vi udstiller udvalgte både og uddeler fliers til interesserede. Vores hovedaktivitet er salg af kaffe, saftevand og hjemmebagte kager samt vand til gæsterne. Dette sker fra en af bådene udfor bådhallen, hvor vi har indrettet den med et bord, hvorfra vi rækker kaffe, kager og vand ”overbord”.
På pladsen foran roklubben er der underholdning og opsat borde og bænke, så vores aktiviteter passer perfekt ind i sammenhængen.
Vi skal have bemandet boden med teams á 3 medlemmer, hvoraf en klarer køkkenet (kaffebrygning og udskæring af kager). Hvert team er på i 2,5 timer. Så vi har brug for 6 teams. Lisbeth Johnsen og Erik Vinkel er kontaktpersoner til Festivalen og vil være til stede hhv lørdag og søndag og hjælpe til hvor der er behov for det. Vi sørger for frokostsandwiches til de frivillige samt morgenmad til morgenholdet.
Ligesom sidste år har vi brug for nogle frivillige, der vil bage nogle kager i mindre bradepander, så vi har noget at sælge. Klubben dækker jeres omkostninger til indkøb.
Der er oprettet aktivitet i goMember, og vi håber I vil være med til at deltage i Festivalen. Sidste år var overskuddet fra Festivalen ca 5.000 kr.
Mvh
Lisbeth og Erik
PS: Nedenfor nogle billeder fra sidste år