I vintersæsonen (fra standerstrygning sidst i oktober til standerhejsning sidst i marts) tilbyder vi træning i gymnastiksal. Gymnastik forbedrer især smidighed og motorik, og det er en rigtig god afveksling til ergometer-roning.
Træningen indeholder: Opvarmning, konditionstræning, styrketræning, bevægelighed, udstrækning m.m.
Instruktørerne hentes mest fra egne rækker, men der vil også af og til være en ekstern instruktør.
Gymnastikken finder sted i gymnastiksalen på Midtybyskolens afdeling på Damhaven (der kan parkeres i skolegården).
NB: Der er ikke gymnastik i skolernes ferier.