Vintersæsonen er officielt startet i dag, og det betyder, at bådholdene nu skal i gang med at klargøre og vedligeholde bådene.
Alle bådene skal vaskes med grundrens. Herefter tager hvert bådhold fat på de opgaver, der er beskrevet for båden i vedligeholdelsesplanen. Det gælder blandt andet slibning og lakering, reparationer samt eftersyn af rullesæder, spændhold, svirvler, skruer, bolte, tovværk og bundpropper.
Husk at oprette en skadesanmeldelse på Rokortet med status “vintervedligeholdelse”, når I går i gang med en båd. Så kan arbejdet og eventuelle skader følges.
Brug maske og høreværn ved slibning. Jens Wael Møller og Birgitte Rosenberg tilbyder vejledning i slibning og lakering og hjælper gerne bådholdene godt i gang. Spørg også materialevalget til råds, hvis I er i tvivl om en skade eller en opgave. Vi kigger på at få lagt nogle fælles arbejdsdage ind i løbet af vinteren jf. medlemsmødet, nærmere herom senere.
Jens Wael Møller har ansvaret for bådvognene. Giv ham besked, når en båd ikke står i sin vogn, så vognen kan blive efterset eller repareret.
Husk også, at mindst én af klubbens glasfiberbåde altid skal være til rådighed for vinterroning.
Se den vedlagte vedligeholdelsesplan for de konkrete opgaver på hver båd og oversigten for årets bådhold.
/Bestyrelsen