Husk tilmelding!
Vær med til at fejre Vejle Roklubs 125-års jubilæum den 20. juni!
Vores officielle fejring af klubbens 125-års jubilæum nærmer sig, og vi glæder os til at markere den store dag sammen med medlemmer, samarbejdspartnere, venner af klubben og gæster udefra. Derfor vil vi minde om at få tilmeldt jer både jubilæumsreceptionen og medlemsgrillfesten via aktivitetskalenderen.
Klubben er vært ved forplejning til receptionen, mens der til grillfesten er en egenbetaling på 100 kr. pr. person. Drikkevarer kan tilkøbes.
Vi håber på stor deltagelse til begge arrangementer og ser frem til at samle både nuværende og tidligere medlemmer samt få besøg af repræsentanter fra både kommunen og forbundet til en festlig dag ved vandet.