Roklubben vil fortsat være lukket

9. april 2020 18:19 , af Birgit Bech Jensen (KLITRS)

Kære medlemmer

Mange af os blev i morges glade for nyheden om, at DFfRs hovedbestyrelse havde besluttet at give mulighed for at åbne danske roklubber. Desværre varede glæden kort. Nyheden er trukket tilbage, og roklubben er fortsat lukket for aktviteter - også efter Påske.

Situationen i Vejle Roklub er den, at en åbning også skal tillades af Vejle Kommune, som ejer vores klubhus. Kommunen har så sent som i går bekræftet, at huset fortsat er lukket for aktiviteter.

Så vi må beklage de fejlagtige udmeldinger og skuffe jer med, at aktiviteterne i roklubben fortsat er aflyste - indtil videre til 10. maj.

Vi er i dialog med DFfR, DGI og Vejle Kommune og holder jer orienterede om situationen.

Venlig hilsen
Bestyrelsen