Kortturs-styrmand

Formål: Hver båd på vandet skal have en ansvarshavende korttursstyrmand (eller langtursstyrmand), som har kendskab til det daglige rofarvand, kommandoer, søfartsregler, ansvar og sikkerhed. 

I daglig tale refereres blot til "K-styrmandsret", på Rokort vises et "K" udfor medlemmet med denne rettighed. K-styrmandsretten giver medlemmet ret til at skrive en båd ud på vandet i Vejle Fjord i dagligt rofarvand, og medlemmet har dermed kommandoen og det officielle ansvar i både.

Hvornår: Hvert forår inden sæsonstart inviterer vi til korttursstyrmandskursus.

Hvor: Kurset foregår i klubbens lokaler over en weekend.

Hvad: Kurset varetages af interne undervisere. Kurset afsluttes med en skriftlig prøve, men korttursstyrmandsrettigheden opnås først efter beståelse af en praktisk prøve på vandet.

Kontakt: Nina Hjort